NYHEDS ARKIV

Så er børnehaven endeligt tilbage i den nyrenoverede hal 1

Historisk trekantsten på plads foran Spar Nord Arena

Hal 3 er tæt på snart at kunne tages i brug efter at der i sensommeren blev konstateret fejl i fundamentet og stålkonstruktionens fastgørelse. Håndværkerne samt Køge Kommune og Køgehallerne har arbejdet hårdt på, at blive færdige så Hal 3 kan ibrugtages her i løbet af primo 2021 – så snart Coronaen tillader det.

Vi har netop fået godkendt alle stolper og spær i hallen. Og der arbejdes nu på at reetableret de steder, hvor vi har måtte skære huller i vægge og gulv.
Vi er så gået igang med forstærkningen af foyerdelen, så vi håber det også kommer til at gå forholdsvist hurtigt.

Køge kommune bevilligede en tillægsbevilling den 17. november 2020, så arbejdet med Hal 3 inkl. lounge etc. kunne færdiggøres.

Men i den mellemliggende tid har vi ikke sovet, men har brugt tiden til at få færdiggjort og færdigindrettet alle de andre områder, herunder fået hal 1 og hal 2 malet, lagt nyt gulv i hal 1 og fået istandsat omklædningsrummene i hal 1.

I den nye Hal 3 delen har vi fået møblering og indretning på plads og fået opsat scoretavler og fået monteret alle de sportsredskaber som en travl sportslig dagligdag nødvendiggør.

”Derudover er der ombygget og indrettet depotrum af hallens personale og vi har fået indrettet restaurant og serveringsarealer, fået lavet lækre loungeområder, så når vi får åbnet loungeområdet i Hal 3 er denne del færdig til brug og efterfølgende vil lounge og omklædning bliver ibrugtaget løbende i foråret 2021 når Corona har givet slip på forsamlingsforbuddet og ibrugtagelsen er på plads”, fortæller Kai Jensen, bestyrelsesformand for Køgehallerne.

Udenfor er udeområderne stort set færdige med beplantning, ny belægning, men historien skal lige følge med.

Engang sidst i 1970’erne blev der opsat en trekantsten på Køgehallernes hal 1. Historien skulle efter sigende være, at det var den daværende formand for Køgehallerne, Poul Andersen – i folkemunde kaldet ”Baldur” – der fra Sparekassen for Kjøge og Omegn (i dag Nordea) som havde denne trekantsten med Køge By Byvåben monteret indendørs på deres endevæg på Torvet 14. Det skyldtes at Sparekassen for Kjøge og Omegn oprindeligt havde lokaler på Rådhuset, og åbningstiden var to timer hver lørdag eftermiddag.

Sparekassen er en af Danmarks ældste og Køges første pengeinstitut og blev stiftet i 1836.

Men da der skulle bygges om, blev trekantstenen sat ned i kælderen hvor den stod i mange år, men det syntes ”Baldur”, der var bankbetjent i pengeinstituttet, var synd og så blev trekantstenen givet til og opsat på Køgehallerne.

For at gøre ondt værre har Trekantstenen i mange år synet hen, da den efterhånden var blevet dækket af buske og træer, da indgangen til Køgehallerne blev flyttet.

Men nu er trekantstenen kommet frem til glæde og ære. Fredag den 15. januar blev trekantstenen sat på plads ved hovedindgangen til Spar Nord Arena.

”Skulle nogen have mere kendskab eller fakta til denne historie om trekantstenen hører vi det meget gerne, så historiebogen bliver korrekt”, siger Kai Jensen.

Men alt andet lige, er Trekantstenen blevet istandsat efter mange år ”i skyggen” og den vil fremover være et smukt vartegn med Køge Kommunes byvåben ved Hal 3 og Køgehallernes nye hovedindgang. Som en klar påmindelse om fællesskabet og synergien omkring opførsel af Hal 3 mellem Køge Kommune og Køgehallernes klubber.

Billedtekster:

Fra venstre glæder byrådsrepræsentant i Køgehallernes bestyrelse, Flemming Christensen, halinspektør Kim Petersen, bestyrelsesmedlem i Køgehallerne Kai Jensen og næstformand Jørgen Poulsen sig over opsætningen af den historie trekantsten foran Spar Nord Arenas hovedindgang.

Så blev luften taget ud af air domen.
Gammelt cafeteria under renovering

Festlig indvielse af Spar Nord Arena og Foreningsbygningen

Fredag eftermiddag den 24. september stod i festens tegn på Køge Idrætspark.

Denne dag var det nemlig blevet tid for en med længsel imødesete dag, hvor såvel Hal 3 – Spar Nord Arena – og den nye foreningsbygning i forbindelse med Capelli Sport Stadion kunne officielt indvies.

Op mod et par hundrede personer havde valgt at lægge vejen forbi og være med til at fejre dagen og for mange af disse var det første gang de fik lejlighed til også at kigge indenfor i de nye lækre omgivelser.

Dagen startede med at borgmester Marie Stærke holdt åbningstalen. Herefter gav hun ordet videre til Anders Ladegaard Bork, formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Kommune. Næste taler i rækken var Kai Jensen, bestyrelsesformand for Køgehallerne, inden det blev tid til at afsløre Køge Kommunes gave til Hal 3 nemlig 3 flagstænger og et smukt flag med Køge Idrætsparks logo. Flag som fremover vejer smukt foran bygningen og fortæller de besøgende, at her er man kommet til Køges store sport- og kulturcenter.

Efter at flaget var gået til tops blev der råbt tre korte og et langt hurra for Køge Idrætspark – afsluttende med tre gange KIP, KIP, KIP.

Så blev det tid til at trække indendørs i foyeren/restauranten i Hal 3, Spar Nord Arena, hvor der blev budt på noget at spise og skylle efter med.

Senere på eftermiddagen var det tid til at holde indvielse af Foreningsbygningen, hvor først Erik Swiatek, formand for Teknik- og Ejendomsudvalget i Køge Kommune var på talerstolen, afløst af formand for Køge Boldklub, Brian Hansen, der talte på vegne af foreningerne på Køge Idrætspark.

Efter disse to taler var turen kommet til at få hejst Køge Idrætsparks flag foran Foreningsbygningen, i gaven fra Køge Kommune nemlig 3 flagstænger, inden alle blev inviteret en tur indenfor for at se nærmere på de lækre faciliteter i den nye bygning.

I hallerne kunne gæsterne få en smagsprøve på bl.a. basketball, håndbold, volleyball og kricket.

Brugerne af Køge Idrætspark kan med stolthed se tilbage på en rigtig festlig dag og glæde sig til fremtidens mange muligheder indenfor idræt og kultur der vil byde sig for borgere i alle aldre.